Lars Lennert-Sandgreen

Sandheden kan ikke balanceres i sagen omkring stemmefusk

KNRs journalister går ikke og må ikke gå efter Landstingsmedlemmer, men er som demokratiets vagthunde forpligtet til at holde øje med, at de af Landstinget selv godkendte demokratiske regler overholdes, i sagen om stemmesnyd i Landstingssalen.

De demokratiske principper må aldrig afhænge af Landstingsmedlemmers samvittighed og når der forsøges på selv at forsvare et partimedlem i salen og vurdere hvad der er rigtigt eller forkert ifm afstemninger i Landstingssalen, er der ekstra grund til at ’gø som vagthund’. Man kan ikke forsøge at gradbøje hvad der er rigtigt eller forkert under dække af, at et Landstingsmedlem har handlet i god tro. Sandheden kan ikke balanceres i denne sag. Især ikke fra Landstingsforkvindens side.

KNRs væsentligste opgave er at forsyne borgerne med tilstrækkelig information til, at de kan orientere sig og tage stilling i samfundsanliggender. Heri indgår KNRs og især nyhedsafdelings funktion som kritisk overvåger og kontrollant af samfundets indflydelsesrige grupper – herunder Landstingsmedlemmer.

 

Hilsen

Lars

KNR TV's egenproduktioner steget med +22,5% de sidste 5 år!

Som udgangspunkt værdsætter jeg enhver der ytrer sig seriøst om KNR og public service, da jeg synes det er et spændende og vigtigt område. Det skal blot være reelle oplysninger og faktuelt rigtige tal der ligger bag. Der påstås i dagens Sermitsiaq at egenproduktioner er gået meget de senere år. Dette er ikke korrekt! Egenproduktioner er i perioden 2003-07 steget med 22,5 % til trods for at medarbejderantallet er faldet med knap 5 % i samme periode. Det er altså noget sludder at påstå at vores egenproduktioner er gået ’meget ned’ de senere år. Det er det stik modsatte konklusion i relation til udviklingen af egenproduktioner – i hvert fald målt over de seneste 5 år. Redegørelsen om KNRs udvikling (herunder sendetimer og egenproduktioner) viser at det er det stik modsatte konklusioner der skal drages. Det er ærgerlige hver gang KNR er et emne i øvrige medier at ’journalisten’ / skribenten ikke sætter sig grundigt ind i vores forhold. Det er useriøst og fører typisk ikke nogen med sig andet end fordomsfyldte antagelser om mediebilledet i Grønland. Det er ikke nyt at vi har det svært i KNR ift især tv seernes forventninger til os om at lave flere tv egenproduktioner. Det er heller ikke nyt at vi kæmper en kamp for at få politikerne i tale omkring vores vanskelige forhold. Men vi har forsøgt at leve op til forpligtelser i ft resultatkontrakten, hvilket det stort set også har været tilfældet. Det har vi aldrig lagt skjult på, men skribenten og Jette Rygård bør i det mindste holde deres ytringerne på et seriøst plan. Jeg håber i det mindste at de studerende på mediefag på Universitetet spørger ind til KNRs reelle forhold, for at de kan danne sig bedre indtryk af hvad det hele bygger på og drejer sig om. Det andet forplumrer billedet af KNR og public service.

Mvh

Lars

Jeg har valgt at stoppe og prøve noget nyt.

Jeg har valgt at stoppe i KNR da jeg føler tiden er inde for mig til at prøve noget nyt. Det har været 6 spændende år for mig i KNR, men også på mange måder krævende og samtidig udfordrende, udviklende stykke arbejde. Det har bestemt ikke altid været nemt at skulle få program og nyhedsvirksomheden til at hænge sammen med økonomien, ud fra de rammer der nu engang er omkring KNR. Der er ellers mange uudnyttede potentialer omkring KNR jeg synes er ærgerligt ikke bliver ført ud i livet, netop pga. af de økonomiske begrænsninger, vi har været nødsaget til at rette os efter. 

Selvom det bliver med stor vemod jeg nu skal forlade KNR og de ledere /medarbejdere jeg har opbygget relationer til og været tæt ind på igennem 6 år, har jeg nu besluttet mig får at prøve noget nyt og søge nye udfordringer, hvilket jeg også glæder jeg mig til at gå i gang med. Jeg har haft et godt samarbejde med KNRs bestyrelsen og jeg vil give mit bidrag til at overgangen til den nye direktør, bliver så godt som muligt.     

I løbet af de 6 år jeg har været KNR direktør, kan bl.a. nævnes følgende tiltag og udvikling i sendetimer og produktioner, jeg trods alt har været med til at opnå:

 

·         Personalet i radiohuset er flyttet sammen i én bygning på tv huset.

·         Afdelingerne i Ilulissat og Qaqortoq KNR Avannaa og Kujataata Radioa er flyttet til nye tidssvarende lokaler.

·         KNRs produktionsudstyr på hhv. radio og tv er blevet digitaliseret.

·         Opstart af den meget populære natradio.

·         På baggrund af den nye radio tv forordning er der nu en Resultatkontrakt mellem KNR og Landstyret.

·         Sendertimer på radio er øget fra 6.000 timer i 2003 til over 8.300 timer i 2007.

·         Nye årlige egenproduktioner er på radio øget fra 1.951 timer i 2003 til 2.500 timer i 2007.  

·         Nye årlige egenproduktioner er på tv øget fra 248 timer i 2003 til 279 timer i 2007.

·         Køb af indslag og produktioner fra lokal radio og tv foreninger på kysten, er næsten fordoblet fra 800 t.kr. i 2003 til over 1.500 t.kr. i 2007.

·         Udviklingen i antal fastansatte KNR medarbejdere er i perioden 2003 – 2007 faldet fra 111 til 106, hvilket svarer til et fald på -4,7 %.

·         Udviklingen i antal nye egenproduktioner er i samme periode steget fra 2.199 timer til 2.838, hvilket svarer til en stigning på +22,5 %.

 

I al beskedenhed

Lars

 

KNR og det grønlandske sprog.

Det grønlandske sprog har været central i forbindelse med etablering af KNR for 50 år siden, og sådan skal det blive ved med at være. Netop sproget udgør en central del af vores identitet, vores opfattelse af os selv som et folk i vores eget land - Grønland. Verden er meget fattigere og ikke den samme uden det grønlandske sprog. Vores hjem, hvor vi gerne vil bevare vores identitet, kultur og sjæl som grønlændere, med et stærkere public service, der med udadlelige journalister giver os den forståelsesramme der i etisk forstand kan hjælpe os til at forstå og italesætte, hvilke handlinger der er rigtige og hvilke der er forkerte.

Takket være KNR er det grønlandske sprog idag velbevaret, holdt levende og forståeligt for hele den grønlandske befolkning.

Lars   

KNR og broadcasting i 50 år - et mirakuløst fremskridt.

Når jeg tænker på tiden før og efter at KNR for 50 år siden begyndte at sende landsdækkende radio, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor stort et mirakuløst fremskridt det må have været for den grønlandske befolkning. Fremskridtet har nemlig muligjort at hele det grønlandske folk/ samfund, uanset hvor de er, hvem de er, kan dele viden, indsigt og være oplyst; at få viden om problemstillinger og i fællesskab at kunne forestille sig løsninger. Det er i det hele taget een af de helt store vidundere vi har i vores tidsalder.

KNR har altid været og skal altid være der hvor alle slags mennesker med forskellige interesser, baggrund og viden, kan dele informationer og oplysninger til fælles gavn og i samfundets interesse. KNRs broadcasting, der ikke kan opretholdes af eet enkelt program, skal opretholdes og holdes i live fra generation til generation af et netvært, som repræsenterer stor bredde af interesser. Et netværk der har til formål at servicere offentligheden - det grønlandske folk.

KNR og det grønlandske folk - stort tillykke med 50 år!

Lars         

Kost og Motion samt InuVoice - spændende projekter

Tv programserien Kost og Motion med Tine Pars, Simigaq Broberg og Ulrik Bang er et godt eksempel på, at det kan lykkes at producere en meget vedkommende oplysnings tv serie om kost og motion, der ikke behøver at koste ’det hvide ud af øjnene’. Her med økonomisk støtte fra Paarisa og samarbejde mellem flere steder.   

Det er også mit håb at projekter jeg ved andre kreative folk for tiden er i gang med – som f.eks. InuVoice projektet – bliver en flot tv produktion (som andre end KNR laver), vil samle rigtige mange seere og inspirere til endnu mere produktion af denne type tv. KNR tv skal og kan ikke altid lave produktioner, med al respekt for vores meget dygtige tv medarbejdere, der ellers kan lave noget meget professionelt tv hvis de fik lov til det og havde større budgetter at arbejde med. En pæn stor del af produktionerne skal og må også laves af lokale radio tv stationer, private firmaer og ikke mindst freelancere.

mvh

Lars 

Public service drejer sig om at være i Folkets tjeneste uafhængig af politiske, økonomiske og andre interesser

Peter Jensen skriver i Sermitsiaq at KNR ikke bruger nok midler til at lave programmer fra private producenter. Peter nævner at det må være på tide at KNRs monopol brydes. Nu er Peter Jensen en privat meget dyr tv fotograf og klipper - bevares også én af de dygtige. Nu er det ofte dyrt at producere godt seværdigt tv, da det kan være meget tidskrævende og ressourcetung. KNR har i perioden 2005 og indtil august 2007 samarbejdet med Peter Jensens firma, men måtte stoppe da prisen slet ikke kunne stå i mål med de ydelser han og Inuk Media skulle levere. Det blev ganske enkelt al al for for dyrt for os at handle med Peter Jensen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om KNR ønsker at bruge flere eksterne – også private – til at lave tv og radio programmer, men det er nu engang de økonomiske betingelser der sætter grænserne for, hvor meget der både kan laves af KNR selv, men også kan købes for hos private firmaer. KNR er i dag meget billig til at producere tv programmer, hvilket man også kan se, på dels mængden af det der laves og dels kvaliteten på det der laves. Jeg tror bestemt at der på nogen enkelte områder kan produceres bedre og billigere tv programmer end det KNR i dag kan. Selvfølgelig kan og skal der det. Men når Peter Jensen begynder at snakke om at ’bryde’ KNRs monopol, er tegn på frustration fra hans side. Frustrationer der udspringer af at han har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Ikke at det skal forstås derhen, at jeg til enhver tid ønsker ’monopol’. Så enkelt er det altså ikke når vi snakker indholdsproduktion til de elektroniske medier i Grønland – især seværdige tv produktioner.

Grønland er på mange måder ikke et normalt marked, hvor merkantile termer som monopol eller konkurrence giver nogen mening, uden at man uddyber og underbygger sine synspunkter. Derimod består Grønland af meget spredte by- og bygdesamfund med en begrænset antal mediefolk der må prøve at gøre en indsats, for at nå fælles bestræbelser - ja hos KNR kalder vi det public service og det at være i Folkets tjeneste - og ikke alene og kun forfølge sine egne private forretningsmæssige interesser i storbyen. Public service drejer sig om at være i Folkets tjeneste uafhængig af politiske, økonomiske og andre interesser. 

Når vi er på den kant er det min mening at det ikke er nok at udøve 'bidragende' virksomhedsledelse i dagens Grønland med mere eller mindre hæderlige årsregnskaber og blanke revisionspåtegninger, og uden videre begynde at bruge udtryk som kommerciel drift, øget konkurrence og det at 'bryde en monopol'. Det er for letkøbt et argument. Public service stationen KNR kan uden videre ikke anskues ved brug af udtryk som monopol eller konkurrence, da der i Grønland reelt aldrig vil være de rette betingelser til stede for et fri konkurrencemarked for landsdækkende public service. For at forblive i Peter Jensens 'merkantile' forståelse og terminologi, er det meget værre med en 'privat monopol'. Jeg vil opfordre Peter Jensen til i stedet at koncentere sig om at lave det han er god til - nemlig at producere tv indhold med sine egenskaber som fotograf og klipper. Det er der nemlig meget brug for.   

Mvh

Lars

KNR bruger flere og flere midler til ekstern køb

I løbet af de sidste 5 år har KNR fordoblet sit købt hos lokale radio tv stationer. I 2003 købte KNR programmer og indslag for godt 812 t.kr. Dette tal var i 2007 oppe på 1.5 mio. kr. og i 2008 budgetter KNR med at skulle købe for knap 3 mio. kr. Det skal retfærdigvis nævnes at der er stor variation mellem de enkelte lokale stationer, da leveringssikkerheden har været svingende. Enkelte er heldigvis meget langt og flere og flere er heldigvis inde i en positiv udvikling.

Den samme tendens gør sig gældende på andre områder hvor KNR køber eksternt. Der bruges flere og flere penge til at købe programmer for, fra eksterne freelancere, der også er med til indholdsproduktion. Vi er meget glad for vores freelancere og kunne bruge flere, hvis vores midler var til det. 

Lars

Qapuk et godt program hvor der samarbejdes mellem KNR og eksterne folk

Qapuk er et godt eksempel på godt samarbejde mellem KNR og eksterne folk, hvor man bruger hinandens kreativitet og styrker til at producere indhold til tv. Også når det drejer sig om i fællesskab også at rejse det fornødne økonomiske grundlag, for at realisere produktioner som lyttere og seere ønsker at se og høre.  

Qapuk er eksemplet der også viser at det kan lade sig gøre at nogle kreative personer står for tilrettelæggelsen, og med hjælp / assistance fra KNRs teknikere, teknisk udstyr og hvad der i øvrigt er – f.eks. grafisk hjælp og hjemmesideassistance – realiseres et spændende kunst og kulturprogram. Et projekt der finansieres fra flere instanser – herunder KNR. Det er mit store håb at der i fremtiden kan laves og samarbejdes meget mere om den slags projekter. Grønland er på elektroniske medier et lille marked med få aktører, dog med flere og flere unge talenter på vej.

Vi skal have Qapuk hvert år - vi kan ikke være bekendt at lade den stoppe uden videre.

Gode hilsner

Lars

KNR TV ønsker at lave flere egenproduktioner - eksempel på en ugentlig programoversigt

KNR tv vil mere end gerne producere flere nye programmer (også i samarbejde med eksterne mediefolk) og sende tv programmer fra Grønland, ud fra følgende ugentlige sendeflade:

	Mandag	Tirsdag	Onsdag
17.00-17.30	Meeqqanut Prod: KNR
19.00-19.30	Gl i dag	Gl i dag	Gl i dag
19.30-20.00	Qanorooq	Qanorooq	Qanorooq
20.00-20.30 /21.00	Naturen nu Prod: eks.	Kulturdag Prod: STTK	Itisilineq/nym. Prod: KNR Nyheder

Torsdag	Fredag	Lørdag	Søndag
Meeqqanut Prod: KNR		Disney på grønlandsk
Gl i dag	Gl i dag		Ugens sport Prod: KNR /eks
Qanorooq	Qanorooq	Qanorooq	Qanorooq
Sundhed for alle Prod: eks.	Fredagsunder-holdning: Prod: KNR/eks	Ungdoms-program Prod: KNR	Versioneret videnskab Prod: KNR

Fast samfundsprogram: (GL i dag i skemaet) På alle hverdage produceres et fast program med gæster og indslag. Udgangspunktet er de ting der sker her og nu – i hele landet. Programmet skal ikke baseres på nyheder – men også gå lidt mere i dybden med emner fra nyhederne. Men også alt det andet – det kulturelle, det nære, det der rører sig.

Programmerne skal være værtsbårne – og skal sendes direkte hver dag fra en fast location i Nuuk. For at komme rundt på kysten vil vi benytte os af webkamera (skype, etc.) Selvom kvaliteten slet ikke er den ellers kendte, så kan det være et godt supplement i forhold til de mennesker der ikke kan komme til studiet i Nuuk, eller hos andre link-forbindelser langs kysten – og muligheden forbedres markant med søkablet i 2009. Programmerne sendes hver dag som lead-in til Qanorooq – og varer en halv time.

Den form for programmer kræver en meget stærk redaktionel bemanding – og er helt umulig uden en kraftig forøgelse af antallet af medarbejdere i tv-produktionen. Til gengæld vil det give én for nuværende helt uopnåelig grad af genkendelighed hos seerne.

Flere børneudsendelser: I dag producerer KNR en børneudsendelse om ugen i fyrre ud af årets uger. Det tal vil vi forøge – i første omgang til to om ugen.

Flere ungdomsudsendelser: I dag produceres udsendelser Sofa Aappalaartoq hver tredje uge – vi vil, hvis muligt, gerne tilbyde en ungdomsudsendelse hver uge.

Live fredagsunderholdning: Vi vil satse på at levere en række underholdningsshows fredag aften – for eksempel 10 pr. hovedsæson (20 pr. år.) Det kan være quiz-programmer, danseprogrammer, sangprogrammer, børnequiz – fantasien og økonomien sætter stort set grænsen. Hvis eksterne producenter er interesserede vil vi samarbejde om projekterne – men målet er live-shows, derfor skal det ske i samarbejde, da ingen eksterne producenter i Grønland på nuværende tidspunkt kan producere den form for TV. Ikke alle serier behøver at have samme ambition om størrelse og geografisk repræsentation. Man kan for eksempel sagtens forestille sig et år, hvor der er 10 kæmpe danseshows i 10 byer (hvis økonomi og teknik nogensinde kommer til at bære sådan en satsning) – mens de øvrige ti bliver meget billigt producerede ring-ind-quiz’er fra studiet i Nuuk. Men målet er en serie til hver sæson.

Kulturudsendelser: Kulturudsendelserne er allerede en stor og vigtig del af KNR’s leverancer til seerne. Det skal fortsætte med mindst en gennemarbejdet kulturudsendelse hver uge.

Flere versioneringer: KNR har i dag god mulighed for at få stillet gode programmer fra andre tv-stationer til rådighed. Ved at ansætte det rette personale, skal flere af disse udsendelser versioneres til grønlandsk. Samtidig skal der også påbegyndes versioneringer til børn – f. eks. block-buster film som ”Toy Story” eller ugentlige programmer som Disneysjov (hver uge er urealistisk – men når det er muligt).

Og hvad så med resten af tiden: Resten af tiden med grønlandske udsendelser skal fyldes ud med udsendelser købt ”ude i byen.”

Et andet og oplagt område er fjernundervisning op ad formiddagen gennem KNRs medier (radio, tv og Internettet) der er målrettet til en bestemt målgruppe. Dette kunne f.eks. folkeskoleelever i bygder og yderdistrikter der mangler lærere.

Hvad synes du?

Med venlig hilsen

Lars