I det store hele er der tale om overtagelse af kompetencen af allerede kendt lovgivning på området, med dertil efterfølgende mulighed for regulering. KNR ser på det grundlag frem til at der skabes grundlag for, at videreudvikle den grønlandske presse- og medieret i forhold til den grønlandske virkelighed. En virkelighed der på mange områder er betydelig anderledes i og med at der er tale om et mindre samfund og ikke et samfund med millionindbyggere, som den pågældende lov er hentet fra og bygget op omkring.
For at illustrere hvordan virkeligheden på Grønland i presseetisk forstand ifølge vores opfattelse kan være anderledes, har KNR et særligt bestemmelse i sine interne presseetiske retningslinier om rygter og rygtedannelser. Her står: ’KNR’s medarbejdere skal ligeledes behandle rygter om enkeltpersoner yderst forsigtigt. Kun hvis rygtet tilsyneladende er almindeligt udbredt, kan man i redaktionen overveje at behandle det ved som det første instans at henvende sig til den person, rygtet drejer sig om, for at få be- eller afkræftet rygtet. Som anden instans kan man undersøge rygtets troværdighed hos offentlige instanser. Tvivlstilfælde skal altid forelægges nærmeste chef.’
Hvad synes du?
Recent Comments