En vellykket public service seminar afholdt i november 2007, kan sammenfattes i 7 hovedpunkter:
1. Ønsket om et langt større udbud af grønlandsrelaterede og -producerede tv-programmer løb som en understrøm gennem seminaret og var udtalt fra alle sider. Seminaret kom først og fremmest til at dreje sig om tv-mediet, mens radio kun blev berørt sporadisk.
2. Public service er kritisk journalistik. Kernen i public service-begrebet blev formuleret som dels nyheder og kritisk journalistik, dels skabelse af et sammenhold, hvor KNR har en vigtig rolle at spille i det øgede internationale medieudbud. KNR skal være den samlende medie- og kulturinstitution i Grønland, som arbejder for Grønland, om Grønland og med Grønland. For at realisere dette er der brug for både interne og ekstern nytænkning og for tilførelse af flere midler fra Landsstyret.
3. Sprog. KNR spiller en central rolle i bevarelsen og udbredelsen af det grønlandske sprog. Denne rolle skal styrkes såfremt sproget skal bevares på sigt, idet eksempler fra Alaska i dag viser, at oprindelige sprog forsvinder i næste generation. En afgørende udfordring for KNR er også kravet om dobbeltsproget programvirksomhed. KNR har en særlig forpligtelse over for den rent grønlandsk-sprogede del af befolkningen, som ikke har andre medievalgmuligheder. Men samtidig er Grønland et dobbeltsproget samfund, og det er også KNRs opgave at bygge bro imellem de to.
4. Udliciteringer og samarbejde: (STTK, Inuk Media, Nuuk tv, mv.). Der var et bredt ønske om et større samarbejde mellem KNR og andre etablerede grønlandske medievirksomheder, institutioner (f.eks. på sundheds- og uddannelsesområdet), lokale radio- og tv-stationer samt freelancere og co-producenter. Dette kunne ske gennem oprettelsen af en entreprisekonto og et krav om at en vis procentdel af programproduktionen skal leveres af eksterne producenter. Derudover opfordredes til mere samarbejde med andre arktiske og nordiske radio- og tv-kanaler. Samtidig fremkom der forslag om at bruge flere amatøroptagelser i programmerne og om at opfordre især unge til at lave programmer og indslag.
5. Kompetenceløft og personalepleje. Som journalisternes manglende deltagelse i seminaret illustrerede, er der behov for en forbedring af de interne arbejdsforhold for at højne den faglige motivation. Det gælder både arbejdsforhold, lønninger og mulighed for efteruddannelse. Med indførelsen af ny teknik og nødvendigheden af at kunne arbejde på flere platforme er det nødvendigt at give KNRs personale et ekstraordinært kompetenceløft. I forbindelse med diskussionen af problemer med medarbejderrekruttering og -fastholdelse blev muligheden og behovet for en decentral journalistuddannelse desuden kort drøftet.
6. Radio- og tv-arkiv. KNRs arkiv har stor kulturhistorisk værdi, og landsarkivet vil gerne samarbejde med KNR. Lars Lennert-Sandgreen havde en direkte bøn til landsstyret om at bevilge de nødvendige midler til at sikre arkivet.
7. En politisk nedsat mediekommission og revurdering af KNRs virksomhedsform. Lars Lennert-Sandgreen efterlyste politisk vilje til at diskutere, hvordan KNR skal udvikle sig i fremtiden, og Juaaka Lyberth konkretiserede dette ønske ved at opfordre til, at Landstyret nedsætter en mediekommission, som skal belyse rammerne for fremtidens public service. Fra politisk hold lovede Arkalo Abelsen at bringe ønsket videre til Landsstyret. Mens det fra salen blev kommenteret, at det er en bestyrelsesopgave at formulere visionerne for KNR, klarest i Kuupik Kleists opfordring til bestyrelsen om at træffe sine egne beslutninger og så vidt muligt begrænse, at bestemmelserne overlades til det politiske system, var der fra KNRs side et klart formuleret ønske om politisk stillingtagen i form af nedsættelsen af en mediekommission. I forlængelse heraf udtryktes et ønske om, at KNRs relation til hjemmestyret og KIIIP revurderes, med mulighed for øget økonomisk og indholdsmæssig selvstændiggørelse, som bl.a. kunne betyde at KNR selv stod for overenskomstforhandlinger på alle ansattes områder.
Hvad synes du selv?
Med venlig hilsen
Lars
Comments