Lars Lennert-Sandgreen

Kan KNR anvendes til andet af Grønlands Hjemmestyre?

Svaret er ja. KNR kan af Grønlands Hjemmestyre anvendes til at afhjælpe områder, der af forskellige årsager har svært ved at blive udført. Selvfølgelig indenfor de rammer der for KNR ligger i public service begrebet. Af områder hvor KNR umiddelbart vil kunne anvendes er indenfor undervisning og sundhed/oplysning, hvor det efter min vurdering vil kunne resultere i besparelser hos Grønlands Hjemmestyre.

Undervisning.

Der er stor mangel på uddannede lærer, hvilket resulterer i at enkelte byer og bygder har en meget stor mangel på uddannet personale. For bygderne har gennemsnittet af uddannet lærer i følge KANUKOKAs opgørelse, svinget mellem 40-50 % siden år 2000. I byerne har den gennemsnitlige dækning af uddannet lærer svinget mellem 69 – 75 % siden år 2000. KNR kan afhjælpe lærersituationen for de byer og bygder der er hårdest ramt af lærermangel, ved at sende undervisningsprogrammer i forskellige fag til forskellige klassetrin. Afhængigt af behovet kan der vises undervisningsforløb om formiddagen i f.eks. grønlandsk og matematik til bestemte klassetrin. På den måde vil KNR kunne vise undervisningsforløb, der kan følges op af timelærerne på de enkelte skoler.

Sundhed/oplysning.

Som på skoleområdet er der indenfor sundhedsområdet stor mangel på personale i mange byer og bygder. Ved at anvende KNR vil borgerne i højere grad modtage informationer om sundhed, sygdomme og tandpleje. Det vil efter min mening resultere i et øget informationsniveau hos borgerne, der må virke forebyggende indenfor udvalgte områder.

Jeg er slet ikke i tvivl om at interessen for sådanne programmer vil være meget stort. I dag har vi et radioprogram, den sociale brevkasse, der beskæftiger sig med spørgsmål indenfor det sociale område. Interessen hos lytterne er meget stor, og programmet modtager mange spørgsmål til hvert program.

Hvad synes du om den ide?

Lars 

Omdannelse af KNR som Selvejende institution - en fordel

KNR er i dag ’en selvstændig offentlig institution’ hvilket er en speciel institutionsform, idet der reelt er tale om en ’underdepartement’ under KIIIN. Omdannelse af KNR til en selvejende institution der bygger på ændrede regnskabsprincipper, vil i sig selv give et bedre billede man er vant til at læse, fortolke og sammenligne med andre offentligt ejede selskaber.

KNRs institutionsform har i dag ofte afstedkommet at der bliver sat spørgsmålstegn ved KNRs politiske og økonomiske uafhængighed. KNR er jo også underlagt de budget og regnskabsmæssige regler og bestemmelser, der finder anvendelse for Grønlands Hjemmestyres øvrige institutioner. Regler og bestemmelser der ganske vist ikke gør indgreb i KNRs selvstændige stilling, men en tilskudstankegang der bygger på KNR tilskud alene år for år, og ikke på en 'investeringstankegang', hvor man ser KNR bevillingen, både som en investering indenfor eksisterende public service formål og rammer, men også ser 'investeringsmuligheder' ifm stationens landsdækkende aktiviteter, ved at tænke bredere og i større fundamenter på tværs af institutioner og departementer under hjemmestyret (f.eks. indenfor folkeskolen og sundhedssektoren).

Det er vigtigt at understreje at nye regnskabsprincipper i en ny selvejende KNR – der f.eks. bygger på årsregnskabsloven - ikke vil ændre på KNRs nuværende økonomiske situation.

En ny selvejende KNR hvis relationer til det politiske bagland bygger på armslængde-princippet, vil dog betyde, at der ikke på samme måde som i dag, bliver sat spørgsmålstegn ved KNRs politiske og økonomiske uafhængighed. Derfor vil omdannelse af KNR til en selvejende institution være en fordel. 

Hvad synes du selv?

Lars