Lars Lennert-Sandgreen

Kan KNR anvendes til andet af Grønlands Hjemmestyre?

Svaret er ja. KNR kan af Grønlands Hjemmestyre anvendes til at afhjælpe områder, der af forskellige årsager har svært ved at blive udført. Selvfølgelig indenfor de rammer der for KNR ligger i public service begrebet. Af områder hvor KNR umiddelbart vil kunne anvendes er indenfor undervisning og sundhed/oplysning, hvor det efter min vurdering vil kunne resultere i besparelser hos Grønlands Hjemmestyre.

Undervisning.

Der er stor mangel på uddannede lærer, hvilket resulterer i at enkelte byer og bygder har en meget stor mangel på uddannet personale. For bygderne har gennemsnittet af uddannet lærer i følge KANUKOKAs opgørelse, svinget mellem 40-50 % siden år 2000. I byerne har den gennemsnitlige dækning af uddannet lærer svinget mellem 69 – 75 % siden år 2000. KNR kan afhjælpe lærersituationen for de byer og bygder der er hårdest ramt af lærermangel, ved at sende undervisningsprogrammer i forskellige fag til forskellige klassetrin. Afhængigt af behovet kan der vises undervisningsforløb om formiddagen i f.eks. grønlandsk og matematik til bestemte klassetrin. På den måde vil KNR kunne vise undervisningsforløb, der kan følges op af timelærerne på de enkelte skoler.

Sundhed/oplysning.

Som på skoleområdet er der indenfor sundhedsområdet stor mangel på personale i mange byer og bygder. Ved at anvende KNR vil borgerne i højere grad modtage informationer om sundhed, sygdomme og tandpleje. Det vil efter min mening resultere i et øget informationsniveau hos borgerne, der må virke forebyggende indenfor udvalgte områder.

Jeg er slet ikke i tvivl om at interessen for sådanne programmer vil være meget stort. I dag har vi et radioprogram, den sociale brevkasse, der beskæftiger sig med spørgsmål indenfor det sociale område. Interessen hos lytterne er meget stor, og programmet modtager mange spørgsmål til hvert program.

Hvad synes du om den ide?

Lars 

Omdannelse af KNR som Selvejende institution - en fordel

KNR er i dag ’en selvstændig offentlig institution’ hvilket er en speciel institutionsform, idet der reelt er tale om en ’underdepartement’ under KIIIN. Omdannelse af KNR til en selvejende institution der bygger på ændrede regnskabsprincipper, vil i sig selv give et bedre billede man er vant til at læse, fortolke og sammenligne med andre offentligt ejede selskaber.

KNRs institutionsform har i dag ofte afstedkommet at der bliver sat spørgsmålstegn ved KNRs politiske og økonomiske uafhængighed. KNR er jo også underlagt de budget og regnskabsmæssige regler og bestemmelser, der finder anvendelse for Grønlands Hjemmestyres øvrige institutioner. Regler og bestemmelser der ganske vist ikke gør indgreb i KNRs selvstændige stilling, men en tilskudstankegang der bygger på KNR tilskud alene år for år, og ikke på en 'investeringstankegang', hvor man ser KNR bevillingen, både som en investering indenfor eksisterende public service formål og rammer, men også ser 'investeringsmuligheder' ifm stationens landsdækkende aktiviteter, ved at tænke bredere og i større fundamenter på tværs af institutioner og departementer under hjemmestyret (f.eks. indenfor folkeskolen og sundhedssektoren).

Det er vigtigt at understreje at nye regnskabsprincipper i en ny selvejende KNR – der f.eks. bygger på årsregnskabsloven - ikke vil ændre på KNRs nuværende økonomiske situation.

En ny selvejende KNR hvis relationer til det politiske bagland bygger på armslængde-princippet, vil dog betyde, at der ikke på samme måde som i dag, bliver sat spørgsmålstegn ved KNRs politiske og økonomiske uafhængighed. Derfor vil omdannelse af KNR til en selvejende institution være en fordel. 

Hvad synes du selv?

Lars

7 hovedkonklussioner ifm public service seminar

En vellykket public service seminar afholdt i november 2007, kan sammenfattes i 7 hovedpunkter:

1.    Ønsket om et langt større udbud af grønlandsrelaterede og -producerede tv-programmer løb som en understrøm gennem seminaret og var udtalt fra alle sider. Seminaret kom først og fremmest til at dreje sig om tv-mediet, mens radio kun blev berørt sporadisk.

2.    Public service er kritisk journalistik. Kernen i public service-begrebet blev formuleret som dels nyheder og kritisk journalistik, dels skabelse af et sammenhold, hvor KNR har en vigtig rolle at spille i det øgede internationale medieudbud. KNR skal være den samlende medie- og kulturinstitution i Grønland, som arbejder for Grønland, om Grønland og med Grønland. For at realisere dette er der brug for både interne og ekstern nytænkning og for tilførelse af flere midler fra Landsstyret.

3.    Sprog. KNR spiller en central rolle i bevarelsen og udbredelsen af det grønlandske sprog. Denne rolle skal styrkes såfremt sproget skal bevares på sigt, idet eksempler fra Alaska i dag viser, at oprindelige sprog forsvinder i næste generation. En afgørende udfordring for KNR er også kravet om dobbeltsproget programvirksomhed. KNR har en særlig forpligtelse over for den rent grønlandsk-sprogede del af befolkningen, som ikke har andre medievalgmuligheder. Men samtidig er Grønland et dobbeltsproget samfund, og det er også KNRs opgave at bygge bro imellem de to.

4.    Udliciteringer og samarbejde: (STTK, Inuk Media, Nuuk tv, mv.). Der var et bredt ønske om et større samarbejde mellem KNR og andre etablerede grønlandske medievirksomheder, institutioner (f.eks. på sundheds- og uddannelsesområdet), lokale radio- og tv-stationer samt freelancere og co-producenter. Dette kunne ske gennem oprettelsen af en entreprisekonto og et krav om at en vis procentdel af programproduktionen skal leveres af eksterne producenter. Derudover opfordredes til mere samarbejde med andre arktiske og nordiske radio- og tv-kanaler. Samtidig fremkom der forslag om at bruge flere amatøroptagelser i programmerne og om at opfordre især unge til at lave programmer og indslag.

5.    Kompetenceløft og personalepleje. Som journalisternes manglende deltagelse i seminaret illustrerede, er der behov for en forbedring af de interne arbejdsforhold for at højne den faglige motivation. Det gælder både arbejdsforhold, lønninger og mulighed for efteruddannelse. Med indførelsen af ny teknik og nødvendigheden af at kunne arbejde på flere platforme er det nødvendigt at give KNRs personale et ekstraordinært kompetenceløft. I forbindelse med diskussionen af problemer med medarbejderrekruttering og -fastholdelse blev muligheden og behovet for en decentral journalistuddannelse desuden kort drøftet. 

6.    Radio- og tv-arkiv. KNRs arkiv har stor kulturhistorisk værdi, og landsarkivet vil gerne samarbejde med KNR. Lars Lennert-Sandgreen havde en direkte bøn til landsstyret om at bevilge de nødvendige midler til at sikre arkivet.

7. En politisk nedsat mediekommission og revurdering af KNRs virksomhedsform. Lars Lennert-Sandgreen efterlyste politisk vilje til at diskutere, hvordan KNR skal udvikle sig i fremtiden, og Juaaka Lyberth konkretiserede dette ønske ved at opfordre til, at Landstyret nedsætter en mediekommission, som skal belyse rammerne for fremtidens public service. Fra politisk hold lovede Arkalo Abelsen at bringe ønsket videre til Landsstyret. Mens det fra salen blev kommenteret, at det er en bestyrelsesopgave at formulere visionerne for KNR, klarest i Kuupik Kleists opfordring til bestyrelsen om at træffe sine egne beslutninger og så vidt muligt begrænse, at bestemmelserne overlades til det politiske system, var der fra KNRs side et klart formuleret ønske om politisk stillingtagen i form af nedsættelsen af en mediekommission. I forlængelse heraf udtryktes et ønske om, at KNRs relation til hjemmestyret og KIIIP revurderes, med mulighed for øget økonomisk og indholdsmæssig selvstændiggørelse, som bl.a. kunne betyde at KNR selv stod for overenskomstforhandlinger på alle ansattes områder.

Hvad synes du selv?

Med venlig hilsen

Lars

KNR seminar

Der er lagt op til en spændende KNR seminar i november måned, hvor begrebet public service herhjemme vil være omdrejningspunktet. Hvad er public service for dig?  og hvad synes du KNR seminaret mest af alt bør dreje sig om? Udover selve seminaret der vil vare i 2 dage, vil der blive sat fokus på begrebet public service i ugerne op til seminaret. Har du som lytter, seer eller bruger nogen ideer, kan du allerede nu komme med dine synspunkter eller kommentarer.

Hvad synes du?

Med venlig hilsen

Lars Lennert-Sandgreen

Qaanaaq lokalradio bør genåbnes

På det seneste har der været en del medieopmærksomhed omkring forholdene i Qaanaaq – også da byen besøges af 3 landstyremedlemmer. Når landsdækkende medier – nogen værre end andre - for alvor sætter fokus på et problem, kommer der naturligt voldsomme reaktioner.

Der er dog ikke meget man hører fra dagligdagen fra Qaanaaq – f.eks. gennem KNR Radio. Qaanaaq lokalradio er i dag lukket, men der er heldigvis kræfter der prøver at genåbne den lokale radiostation.

Fra KNR håber vi meget at Qaanaaq lokalradio kan genåbnes, idet vi på den måde vil være åbne for et samarbejde. Vi anser nemlig den slags samarbejde også som en vigtig del af vores public service forpligtelse.

Det ville ellers være en rigtig god ide f.eks. at give lokalradioen 1 times sendetid om ugen ifm et samarbejde, ligesom vi gør det med andre lokalstationer på kysten. Det vil være en naturligt public service overfor såvel lokale Qaanaaq beboere som nationale borgere, der føles rigtigt, nødvendigt og noget der helt sikkert vil være til stor hjælp.

Vi vil gerne give mulighed for at Qaanaaq borgerne selv kan komme med deres synspunkter, ved brug af deres eget modersmål, om hvad der helt naturligt ligger indenfor rammerne for public service, oplysning, nyheder og aktualitet, debat, og beretninger fra livet i det nordligste Grønland – Qaanaaq. Beretninger der giver mening, relevans og nærvær.

Hvad synes du?

Lars Lennert-Sandgreen

Fredag den 18. maj 2007

Det er en vigtig dag for KNR. Det er dagen hvor vi langt om længe går over i den digitale tidsalder, i vores produktionsapparat. En klog mand har sagt, at man skal bedømme sin succes på hvad man måtte opgive, for at få det. Når man tænker lidt over det, har vi alle i KNR god grund til at være tilfredse og glæde os over vores nye udstyr. Vi har opgivet forældet analog teknik til fordel for digitalt system, der først og fremmest giver os bedre arbejdsbetingelser, og samtidig giver os nye spændende muligheder, som det gamle analoge udstyr ikke har kunnet givet os. Jo - vi siger pænt tak til vores udtjente gamle udstyr. Jeg ved ikke om der er nogen medarbejdere der kommer til at savne disse. Hvis ikke må det være en god indikation på at succes’en er hjemme.   

Jeg er i dag specielt glad på Qanorooq-medarbejdernes vegne, der igennem en årrække har kæmpet en kamp, for at for os alle sammen så vigtige og nødvendige Qanorooq kan produceres og sendes hver aften. Jeg vil gerne sende en helt særlig tak til journalister, teknikere og versionister i Qanorooq, for at have holdt ud. Stort tillykke til jer alle i redaktionen med det nye redigerings- og undertekstningsudstyr. 

Vores medarbejdere i tv-ku får i dag også helt nye værktøjer at arbejde med. Tv mediet er et stærkt medie i dagens Grønland – især tv der henvender sig til den brede befolkning, og i dennes tjeneste producerer og sender public service.

Fremtidens grønlandske mediebillede er et forum der har alle de muligheder, som vi er dygtige nok til at føre ud i livet. Det bliver et forum med store muligheder for udfoldelse på nye teknologiske platforme.

Fremtidens mediebillede er på én gang spændende men også skræmmende i den forstand, at vi på den ene side mere end nogensinde har brug for at vide fra vores omverden, men på den anden side også skræmmende derved, at programudbud fra store udenlandske mediegiganter truer vores nyhedsformidling, samfundsdebat, grønlandske kulturarv, sprog og musik. Der er al mulig grund til at være på forkant på disse områder, da de netop er centrale begrundelser for KNRs public service virksomhed. Det er i den sammenhæng mere end nogensinde nødvendigt at KNR producerer flere egenproduktioner der tilvejebringer programstof der giver mening, relevans og nærvær, for den grønlandske lytter, seer og Internetbruger.

Tillykke!

Med venlig hilsen

Lars Lennert-Sandgreen

Det drejer sig om relevans og nærvær

Tiden råber på overblik og udsyn. Den hæsblæsende virkelighed tromler hen over os som en kvælende lavastrøm, der ikke uden videre lader sig standse.

I dette brogede medielandskab er den nationale folkelige oplysning og information derfor vigtigere end nogensinde. Identitet og geografisk tilhørsforhold går forbavsende hurtigt tabt i et flimrende og overfladisk flow, hvor bevidstløs underholdning bliver til fiktion, der nemt kan overtage de realiteter, som livet nødvendigvis må tage udgangspunkt i.

Derfor er det af allerstørste betydning at Grønland i disse år, hvor den teknologiske udvikling nærmest eksploderer fastholder nogle folkelige og kulturelle bastioner, der som pejlemærker kan hjælpe befolkningen med at fastholde et nationalt selvværd.

Denne rolle og dette ansvar har vi for længst påtaget os på Grønlands førende radio- og tv-station KNR – Kalaallit Nunaata Radioa, hvor det nationale mediums centrale betydning i den digitale hverdag forudsætter evne til omstilling, relevans og nærvær.

Med venlig hilsen

Lars Lennert-Sandgreen

KNRs journalistiske linie er ikke til diskussion.

KNRs saglighed, upartiskhed, uafhængighed og kritiske journalistiske linie i stationens nyhedsformidling er ikke til diskussion.

Ledelsen i KNR har med stor forundring været vidne til en artikel i Sermitsiaq, hvor avisen sætter spørgsmålstegn ved KNRs redaktionelle linie. 

Det er der som sådan ikke noget forgjort i, da vi lever i et land med grundlovssikret ytringsfrihed. Men for ikke der skal sås det mindste tvivl om KNRs linie, når avisens journalist forsøger at lade tvivlen skinne igennem i artiklen, vil jeg gerne slå fast og samtidig understreje, at public service stationens journalistiske grundprincipper og den redaktionelle linie i radioavisens nyhedsvirksomhed, på ingen måder er til diskussion. Der er for den sags skyld intet nyt under himlen i fm KNRs virke, sådan som Sermitsiaq på forunderlig vis prøver at fortælle. KNR er underlagt Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed som public service station, ligesom medarbejderne internt er underlagt stationens presse- og programetiske retningslinier, ifm deres virke.

KNR skal som Grønlands uafhængige public service station aldrig tage hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser og der må aldrig rejses berettiget tvivl om KNRs, nyhedernes eller medarbejdernes integritet. I alsidighedens navn skal KNR også altid arbejde fair for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik.

Med venlig hilsen

Lars Lennert Sandgreen

Medieansvarslov

I det store hele er der tale om overtagelse af kompetencen af allerede kendt lovgivning på området, med dertil efterfølgende mulighed for regulering. KNR ser på det grundlag frem til at der skabes grundlag for, at videreudvikle den grønlandske presse- og medieret i forhold til den grønlandske virkelighed. En virkelighed der på mange områder er betydelig anderledes i og med at der er tale om et mindre samfund og ikke et samfund med millionindbyggere, som den pågældende lov er hentet fra og bygget op omkring.

For at illustrere hvordan virkeligheden på Grønland i presseetisk forstand ifølge vores opfattelse kan være anderledes, har KNR et særligt bestemmelse i sine interne presseetiske retningslinier om rygter og rygtedannelser. Her står: ’KNR’s medarbejdere skal ligeledes behandle rygter om enkeltpersoner yderst forsigtigt. Kun hvis rygtet tilsyneladende er almindeligt udbredt, kan man i redaktionen overveje at behandle det ved som det første instans at henvende sig til den person, rygtet drejer sig om, for at få be- eller afkræftet rygtet. Som anden instans kan man undersøge rygtets troværdighed hos offentlige instanser. Tvivlstilfælde skal altid forelægges nærmeste chef.’

Hvad synes du?

I fuld gang med digitalisering

Vi er i disse dage i fuld gang med at opbygge infrastrukturen ifm vores kommende digitalisering af vores produktionsudstyr. Her et billede af vores kommende centrale serverrummet hvor en masse ledninger der skal forbinde 'alt' er ved at blive sat sammen. Go Live datoen er fastsat til den 18. maj, hvilket vi alle glæder os meget til.